Begravelser/ bisættelser

'Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.' ( 1. Pet. 1,3 )
Sådan lyder det første ord, der møder os, når vi kommer til dåb med vore små, og sådan er det sidste ord, som lyder inden jordpåkastelsen finder sted i kapel eller på kirkegård.
Når vi i kirken bruger de samme ord ved dåb og ved grav, er det fordi, vi som kirke tror på, at vort menneskeliv, fra vi fødes og til vi dør, er rammet ind i dette levende håb.
Til dette levende håb døbes vi. Under dette håb folder vi os ud og lever. Og i dette håber dør vi. 
I håbet om en glædelig opstandelse engang ved tidernes ende, når kirkens og vor Herre, Jesus Kristus, som vi bekender det i kirkens trosbekendelse, kommer igen for at dømme levende og døde.
En kirkelig begravelse/ bisættelse er altså en gudstjeneste, hvor vi mindes den afdøde, og hvor det midt i al sorg og savn forkyndes, at døden ikke er det sidste, for som vor Herre Jesus Kristus opstod påskemorgen, sådan skal vi også opstå engang ved tidernes ende.

I forbindelse med dødsfald henvender de fleste sig til en begravelsesforretning, som ordner de praktiske foranstaltninger og ofte knytter kontakt til kordegn og præst. 
Ifølge dansk lovgivning skal afdøde være begravet senest 8 dage efter dødsfaldet, så der er god tid til at få ordnet alt det praktiske, og man bør tage sig god tid til det, da det også er en del af afskeden.

Den nærmeste familie aftaler et tidspunkt med præsten, hvor man mødes for at forberede begravelsen/bisættelsen; taler om den afdøde og vælger salmer. 

Efter dødsfaldet udfærdiger lægen en dødsattest, som udleveres til bedemanden sammen med afdødes:

  • Sygesikringsbevis 
  • Dåbsattest 
  • Evt. ægtefælles dåbs- eller navneattest 
  • Evt. vielsesattest

På baggrund af disse udfærdiger bedemanden en dødsanmeldelse, som skal være kirkekontoret i hænde senest 2 hverdage efter dødsfaldet. Af dødsanmeldelsen skal det fremgå, om afdøde skal bisættes eller begraves, hvor den kirkelige handling skal foregå, og hvilken kirkegård der ønskes benyttet.

Brænding eller jordbegravelse. 

Hvis afdøde ved sin død var medlem af en ligbrændingsforening eller lignende sammenslutning, anses det som udtryk for ønske om ligbrænding, med mindre det godtgøres, at afdøde - uanset et sådant medlemskab - havde truffet anden bestemmelse.

Kirkelig handling eller begravelse/bisættelse uden gejstlig medvirken. 

Hvis afdøde ved sin død var medlem af folkekirken, anses det som udtryk for ønsket om, at en præst skal medvirke ved begravelseshandlingen, med mindre det godtgøres, at afdøde - uanset sit religiøse tilhørsforhold - ikke ønskede en kirkelig begravelse.
På tilsvarende måde må dét, at afdøde ikke var medlem af folkekirken, anses som udtryk for afdødes ønske om, at der ikke skal medvirke en præst ved begravelseshandlingen.




VOR FRELSERS KIRKE  ESBJERG  KIRKEGADE 24  6700 ESBJERG  TLF. 75 12 02 59