Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kirkehøjskolen arrangement i Sognesalen - Jesper Frøkjær Sørensen

OKT
30

Kirkehøjskolen arrangement i Sognesalen - Jesper Frøkjær Sørensen


Lørdag d. 30. oktober 2021, Kl. 12:15 til kl. 13:45
Kirkehøjskolen arrangement i Sognesalen - Jesper Frøkjær Sørensen

Magi i det moderne?

Jesper Frøkjær Sørensen
Lektor i religionsvidenskab, Århus Universitet

Magiske ritualer og overtro har en fascinerende kraft over det moderne menneske. På trods af århundreders aktive modstand både fra etableret religion og fra videnskaben, rammes vi stadig af en kombination af overbærenhed, fascination og måske ligefrem frygt, når magikeren presser sine nåle gennem voodoo-dukken, eller den kloge kone fremsiger sine formularer på et ukendt sprog. 

Selv om magien i mange år har været forbundet såkaldt primitive mennesker fra vores fjerne fortid eller fra fjerne egne, synes magien aldrig at have forladt os. I dette foredrag skal vi både se ind i menneskets sind og ud i vores samfund for at forstå, hvorfor magi på én gang synes at være en del af det at være menneske, og hvorfor religioner risikerer at blive irrelevante, hvis de ganske fjerner det magiske fra deres midte. 

Jesper Frøkjær Sørensen er lektor i religionsvidenskab ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Han har i to årtier forsket i det psykologiske grundlag for menneskers forestillinger, herunder særligt, hvad der ligger til grund for ritualer og magiske forestillinger. Han er forfatter til Tænkepausen Magi.