Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Kirkehøjskolen- Foredrag v/ Torben Svendrup

SEP
25

Kirkehøjskolen- Foredrag v/ Torben Svendrup


Lørdag d. 25. september 2021, Kl. 10:00 til kl. 14:00
Kirkehøjskolen- Foredrag v/ Torben Svendrup

"Magi og trolddom i middelalderen"

Dette PowerPoint-foredrag vil give et indblik i en verden vi ikke længere kender, en verden hvor magi og trolddom var en del af dagligdagen. I foredraget møder vi både magien som den eneste vej til helbredelse og den onde trolddom. Kirkens og bøndernes forskellige holdning til trolddom er en væsentlig del af foredraget; vi møder derfor troldkællingen som selv Lucifer var bange for. Kirken sagde at det var det rene vrøvl, men bønderne var overbeviste om det, og det kan vi den dag i dag se i kalkmalerierne. 

Magi og trolddom i reformationen og tiden derefter

I 100-året for reformationen i 1617 forbød Christian 4. brugen af magi, også i plejen af syge. Den kloge kone/mand blev gjort til en heks. Under og lige efter reformationen havde den nye kirke nogle radikale krav til kongen: der skulle føres en hård politik over for troldfolk. Man krævede dødsdomme og hurtige processer. 

Resultatet var en lang række hekseprocesser der nåede deres højdepunkt under Christian 4., som nærmest var besat af tanken om, at hekse var ved at ødelægge hans rige. 

Foredraget ser på hvem der blev brændt på bålet og hvorfor