Påsken 2020 bliver ganske anderledes på grund af Coronakrisen og forbuddet mod større forsamlinger

I Vor Frelsers Kirke, som i alle kirker verden over, fejrer vi hvert år påsken med stor glæde. Også i år, om end vi må gøre det på andre måder, end vi er vant til, først og fremmest jo uden at måtte samles til gudstjeneste.

Det er derfor, der lægges videoandagter med bøn og læsning her på hjemmesiden, sammen med tekster og billeder, der måske kan være til både adspredelse og opmuntring i disse mærkelige dage.

Vores præster, organister og kor, bidrager med optagelser og andet materiale som I kan se eller gense.

Husk at Danmarks Radio som altid sender gudstjenester på P1 på søn- og helligdage kl. 10.03. På P2 sendes der de øvrige morgener en andagt kl. 8.05.

Vi håber det snart bliver muligt igen at byde jer velkommen i kirken og sognehuset!

 

Link til musik: Se siden her