Aktuelt

Sangaften

Torsdag d. 7. november synger vi løs i sognehuset. Vores sognepræst Christian Bogh har valgt ti velkendte sange der hylder vores skønne land.

Efter kaffepausen er ’valget frit’ og Frederik spiller deltagernes ønsker.
Aftenen starter kl. 19 og slutter kl 20:30.

Alle røster er hjertelig velkomne.

Button Text

Holder du af litteratur?

 

LÆSEGRUPPE VED VOR FRELSERS KIRKE

Denne læsegruppe er for alle, der har lyst til at mødes med andre om skønlitteraturen og kigge på de samtaler, som den vækker.

Du kommer som du er og deltager, som du kan og har lyst til. Der er ikke nogen forberedelse og du skal ikke være stor litteraturkender på forhånd.Ud fra korte højtlæste tekster, fordyber vi os sammen. Udover analysedelen ligger der følelser, erindringer, perspektiver og holdninger, der skaber den individuelle oplevelse af litteraturen. At lytte til andres perspektiver er lærerigt - læsegruppen er et fællesskab hvor en mangfoldighed af stemmer mødes omkring litteraturen.

Gruppen består af fire til otte personer der mødes en gang om ugen eller hver anden uge, afhængig af medlemmernes ønsker. Et forløb er seks gange i alt.

Vi mødes torsdage fra kl. 16.00 til 17.30 i Sognehuset, Kirkegade 24. Første gang vil være den 14. november.

Til gruppen knyttes en læseguide. Læseguiden udvælger det, der skal læses og læser højt for gruppen. Undervejs taler vi sammen om teksterne. Vi bruger Læseforeningens metoden til ’guidet fælleslæsning’, se mere på Læseforeningen.dk

Hvis du vil vide mere om læsegruppen ved Vor Frelsers Kirke er du velkommen til at kontakte Britta Martinsen

Tlf. 51335197 eller pr. mail: brittamartinsen@gmail.com

Britta tager imod tilmeldinger og vil være læseguide for gruppen, som starter den 14. november. 

At gå og tænke!

Vandreture i Vor Frelsers Sogn

”Tab for alt ikke lysten til at gå.

Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom.

Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den. Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.”

Sådan skrev Søren Kierkegaard (1813-1855) i et brev til svigerinden Henriette som var syg, og selv var han hele livet glad for at gå.

Vi er nogle stykker ved Vor Frelsers Kirke, som også elsker at gå.

Men hvor Kierkegaard foretrak at gå alene, vil vi gerne dele denne glæde med andre.

Vandringen skal ikke gå med at lede efter noget eller nogen, men vi vil tilbyde et fællesskab, hvor vi sammen kan gå med en nogenlunde sikker forvisning om, at vi kan finde vej og har noget at komme tilbage eller frem til.

Gå-gruppen vil få nogle ord med på vejen af sognepræst Sarah Asp inden vi bevæger os rundt i Esbjerg Midtby med mulighed for refleksion og samtale samt naturligvis en kaffepause undervejs.

Vi går hver tirsdag kl. 10.00 – 11.30.

Opstart i uge 43.

Mødested:
Vor Frelsers Kirke, Kirkegade 24.
På kirkepladsen mellem kirken og sognehuset.

Tilmelding: Ikke nødvendig.

Men nærmere info kan fås hos sognepræst Sarah Asp på 20 48 01 32.

Esbjerg - det litterære blik 

Sogneeftermiddag 13. november kl 14:30

Foredrag med Rune Weitling

 

Rune Weitling er journalist hos Jysk Fynske Medier og til daglig en del af JydskeVestkystens Esbjerg-redaktion, hvor han især fokuserer på byudvikling og undersøgende journalistik. Med en bachelor i nordisk sprog og litteratur samt en kandidat i journalistik fra SDU i Odense, har han også i flere år bidraget med en fast klumme om litteratur i avisen. I sit foredrag tager Rune os med på sin rejse til Esbjerg, giver et indblik i journalistikken og medielandskabet i byen – og ikke mindst, dykker han ned i sin passion for litteratur.

Button Text

Det sker

Hvad gør jeg hvis...

FØLG OS PÅ FACEBOOK

Send sikker mail